Rundspørge: flere DMRU-medlemmer ønsker at arbejde med tros- og religionsfrihed

13-02-19

Det er nu mere end et år siden, at regeringen skrev arbejdet for mere tros- og religionsfrihed ind i Finansloven. I den forbindelse har Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMRU) spurgt sine medlemsorganisationer om, hvordan det fra deres synspunkt står til med indsatsen for netop denne rettighed.

Størstedelen af de adspurgte organisationer er overordnet set positive over for regeringens tiltag og ikke mindst den anerkendelse, der ligger i at, det også fra Folketings- og regeringsniveau er noget, man ønsker at arbejde for at fremme fortæller Filip Buff Pedersen, DMRU’s projektkonsulent med fokus på tros- og religionsfrihed, som står bag rundspørgen:

”Vi kan se af svarene, at medlemmerne generelt er glade for, at der er kommet større opbakning til området. Det er helt tydeligt, at regeringens initiativ med at sætte dette på dagsordenen har betydet, at nogle organisationer har oplevet større anerkendelse af netop det felt,” siger Filip Buff Pedersen.

Flere af medlemsorganisationerne efterlyser dog samtidig handling bag ordene.

”Det er endnu ikke klart for os, hvorvidt FoRB-dagsordenen også har nået Anders Samuelsens bord, så det faktisk er noget, han taler med stats- og regeringsledere om, når han rejser rundt i verden,” beretter en repræsentant fra en medlemsorganisation.

Rundspørgen peger samtidig på en række konkrete udfordringer, som DMRU vil tage til efterretning i den videre dialog med Udenrigsministeriet, fortæller Filip Buff Pedersen.

Organisationerne peger nemlig på benspænd som ”enorme stramninger og nye restriktioner om, hvad kirkerne må og ikke må, massive hjemsendelser af udlændinge, inddragelse af visum og arbejdstilladelser”.

Indskrænkelser af råderummet for civilsamfundet flere steder ude i verden, som gør det svært for de danske organisationer, som har ønske om at adressere den manglende tros- og religionsfrihed i en given kontekst.

”Vi har nævnt det for mange af vores partnere, men ingen af dem tør røre emnet med en ildtang. De mener, det vil være farligt for os personligt og vores fælles organisationer. Det bliver vi nødt til at respektere,” fortæller en repræsentant fra en anden organisation.

Og disse udtalelser understreger netop situationens alvor og emnets væsentlighed, mener Peter Blum Samuelsen, som er sekretariatschef hos DMRU.

”Vi er selvfølgelig nødt til at tage højde for både enkeltindividers og organisationers sikkerhed. Det er enormt vigtigt, at vi har et øje for dette og tilpasser indsatsen for tros- og religionsfrihed til konteksten. Det er en meget vigtig opgave for os at hjælpe organisationerne til at blive klædt på til at arbejde med det her på en måde, som ikke udgør en trussel for deres eller deres partneres sikkerhed” siger han.

Han understreger samtidig, at det er muligt at arbejde med tros- og religionsfrihed også i områder, hvor det umiddelbart virker usikkert at adressere:

”Vi ved, det kan lade sig gøre at arbejde med tros- og religionsfrihed også i de nævnte kontekster, så det understreger vigtigheden af at få delt den viden, vi har,” siger Peter Blum Samuelsen og uddyber:

”Det er vigtigt at huske, at retten til tros- og religionsfrihed ikke er en rettighed som er knyttet til religiøse overbevisninger alene. Det er en grundpille i et demokrati og et mangfoldigt civilsamfund og et værn mod ekstremisme. Det dækker både over tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed og er altså essentielt i forhold til enhver samfundsudvikling. ”

Daniel Toft Jakobsen (S), der er formand for Folketingets Tværpolitiske Netværk for Tros- og Religionsfrihed, har set undersøgelsen og hæfter sig ved flere ting:

”For det første er jeg selvfølgelig glad for, at det er blevet bemærket, at det politiske fokus på tros- og religionsfrihed er blevet øget, og at mange organisationer kvitterer positivt for det. For det andet kan jeg se, at nogle er lidt usikre på, om det her alene er Udviklingsministerens bord, eller om også Udenrigsministeren og for den sags skyld statsministeren er engageret i sagen. For mig er det selvfølgelig helt afgørende, at tros- og religionsfriheden bringes i spil både i udviklingspolitikken – men også i udenrigspolitikken bredt forstået, og herunder også i den bilaterale og multilaterale dialog, som vores udenrigsminister, statsminister og vores ambassader har med andre lande. Endelig kan jeg se, at det for nogle organisationer er en udfordring at få omsat det overordnede fokus på tros- og religionsfrihed til konkrete projekter ude i verden, men det er selvfølgelig mit håb, at mange kommer på banen med ansøgninger til de midler, som der er sat af til dette arbejde.”


Også for Filip Buff Pedersen giver rundspørgen anledning til at tage arbejdshandskerne på – både i den videre dialog med Udenrigsministeriets enhed for tros og religionsfrihed, men også internt på gangene på DMRU’s kontorer:

”Pilen peger selvfølgelig også på os i sekretariatet, når en del af organisationerne efterlyser egentlige pilot- eller læringsprojekter at lade sig inspirere af, og det er vi faktisk allerede i gang med at respondere på. Omlægningen af civilsamfundsstøtten fra 2018 har gjort det muligt vi har vi projekter af den karakter undervejs i både det sydlige Asien og Afrika, og det er jo kun positivt at opleve, at medlemmerne efterlyser erfaringer fra disse,” siger han.

Der er i øjeblikket igangværende projekter om tros- og religionsfrihed for 3,2 mio under DMRU-puljen, mens projekter for yderligere 6 mio er undervejs.  Der er desuden afsat 1,4 mio til DMRU’s globale ToRF-initiativ, herunder bl.a. læringssitet forb-learning.org.

 Se også arrangementet: Hvordan kan vi arbejde mere med tros- og religionsfrihed?

Om rundspørgen

32 medlemsorganisationer blev adspurgt, heraf har 18 svaret.
10 organisationer svarer, at de samlet set er glade for den øgede opmærksomhed, regeringen har givet emnet det seneste år, mens 4 organisationer savner egentlige handlinger.
11 organisationer arbejder med projekter, som relaterer sig til tros- og religionsfrihed enten direkte eller indirekte
17 ud af 18 organisationer kunne godt tænke sig at arbejde mere med tros- og religionsfrihed.
10 af organisationerne efterlyser vejledning og inspiration til, hvordan et projekt inden for tros- og religionsfrihed kan etableres
6 af organisationerne peger på, at spørgsmålet om sikkerhed udgør en væsentlig barriere for deres engagement i emnet

En del af de adspurgte udtrykte bekymring over at de eller deres partnerskabsorganisationer skulle blive sat i forbindelse med temaet tros- og religionsfrihed, fordi det ville besværliggøre eller endda udgøre en sikkerhedstrussel for deres arbejde. Derfor er en del af svarene fra rundspørgen anonymiseret.