Mød os på Folkemødet

09-06-17

Kunne du tænke dig at blive klogere på religion, udvikling og kvinders rettigheder? Så kom til debat på Folkemødet på Bornholm fredag 16. juni, arrangeret af DMRU, Danmission og ADRA.

Der er lagt op til en spændende dag i teltet Mellem Himmel og Jord på Folkemødet, når DMRU, Danmission og ADRA inviterer til debat med fokus på religion, udvikling og kvinders rettigheder. For hvad kan religion gøre for kvinders rettigheder? Kæmper afrikanske præster for kvinders rettigheder? Er vestlig feminisme den eneste mulighed for ligestilling i Mellemøsten?

Debatten omkring religions betydning og inddragelse i bæredygtig udvikling, samt det spændingsforhold der ofte er at finde mellem religionernes fremhævelse af tradition og fællesskab over for den enkeltes frihed, er meget relevant i relation til kvinders rettigheder. Ligestilling fremhæves nemlig af FNs Verdensmål som en vigtig del af vejen mod bæredygtig udvikling, og forskning viser, at kvinders inddragelse, medbestemmelse og adgang til både arbejdsmarkedet og sociale ydelser, vil betyde øget økonomisk vækst og udvikling i både fattige og rige lande.

Så tag en ven(inde) under armen, og mød op til kaffe, kage og en god snak med mange af os fra DMRU. Vi glæder os til en rigtig hyggelig og spændende dag med masser af livlige debatter og (forhåbentlig) Bornholmsk solskinsvejr.

Læs mere om arrangementer i teltet Mellem Himmel og Jord her

Læs den fulde beskrivelse af arrangementet her