Mission Afrika søger kommunikationsansvarlig til barselsvikariat

15-01-18

Kan du både langtidsplanlægge kommunikationen og reagere hurtigt, når en god historie presser sig på? Og har du lyst til at arbejde i en folkekirkelig organisation med fokus på mission og udvikling i Afrika og Mellemøsten?


Mission Afrika søger en barselsvikar for deres kommunikationsansvarlige per 15. marts 2018 (eller efter aftale). Som kommunikationsansvarlig skal du primært stå for kommunikationen til Mission Afrikas aktive bagland i Danmark og indgå i et tæt samarbejde med deres frivillige netværk og de øvrige medarbejdere på kontoret i Højbjerg ved Aarhus.

Mission Afrika lægger vægt på, at du:

- har en relevant uddannelse inden for journalistik, kommunikation eller lignende

- er stærk i din skriftlige kommunikation og har en skarp korrekturpen

- kan brillere på mange forskellige platforme: blade, hjemmeside, sociale medier og video

- arbejder selvstændigt og struktureret

- kan samarbejde med mange forskellige mennesker

- kan stå inde for Mission Afrikas tros- og værdigrundlag

- har gode engelskkundskaber (kan du fransk, er det et ekstra plus)

Dine primære opgaver vil være:

- Løbende produktion af artikler og video

- Redaktion af Mission Afrika bladet, der udkommer fire gange årligt

- Tilrettelæggelse af Mission Afrikas digitale kommunikation på hjemmeside, sociale medier og via nyhedsmails

- Udarbejdelse af folder- og plakattekster

- Løbende pressearbejde

- Løbende kontakt til frivillige netværk og samarbejdspartnere

- Korrekturlæsning for hele huset

- Kommunikative ad hoc-opgaver

Mange af opgaverne vil foregå i tæt samarbejde med Mission Afrikas grafiker eller andre kollegaer.

Mission Afrika tilbyder

- Et fuldtidsjob (barselsvikariat) på 37 timer per uge i en værdibaseret organisation

- Løn og pension jf. Mission Afrikas lønregulativ

- Spændende og meningsfulde kommunikationsopgaver

- Gode kollegaer, der brænder for sagen

Ansøgning

Send din ansøgning til Mission Afrikas sekretariat på ma@missionafrika.dk senest den 1. februar 2018. Ansøgningen skal indeholde CV, dokumentation for relevant uddannelse, udtalelser/referencepersoner og eksempler på kommunikationsarbejde, som du har udført. Ansøgninger behandles fortroligt. Samtaler forventes afholdt i dagtimerne den 7. februar 2018 i Aarhus.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til generalsekretær Peter Fischer-Nielsen på tlf. 8672 5050 / 2488 1339.

Der kan i forbindelse med samtalerne blive anvendt forskellige tests.

Læs mere om Mission Afrika på deres hjemmeside.