Israelsmissionen søger ny generalsekratær

02-08-17

Fra udgangen af 2017 søger Israelsmissionen en generalsekretær, der vil være med i verdens ældste mission.

Arbejdsopgaver

Som generalsekretær skal du varetage en bred vifte af ledelsesopgaver. Sammen med landsstyret er du med til at formulere strategien og de overordnede mål for Israelsmissionens arbejde. Du omsætter disse som øverste ansvarlige for Israelsmissionens åndeligt og praktisk. Du er direkte ansvarlig personaleleder for sekretariatets ansatte og præsten ved kirken i Jerusalem. Og så repræsenterer du Israelsmissionen både nationalt og internationalt gennem forkyndelse, undervisning og netværksdeltagelse. Du ser dig selv som primær ansvarlig for at omsætte landsstyrets strategiske og økonomiske beslutninger til konkrete initiativer præget af kreativitet og kvalitet.

Din profil

Du skal være praktiserende kristen og kunne identificere dig med Israelsmissionens formål. Du har erfaring fra anden, kirkelig tjeneste med ledelse, mission og/eller forkyndelse. Du er et aktivt netværksmenneske, der forstår at balancere mellem at lytte og udfordre. Du kan med gennemslagskraft tegne Israelsmissionens profil på en inkluderende måde både nationalt og internationalt.

Download stillingsbeskrivelse for generalsekretæren i Israelsmissionen her og en uddybet version her.

Israelsmissionen tilbyder

Israelsmissionen tilbyder en ledertjeneste i en missionsorganisation med lang historie. Der gives rammer for efter- og videreuddannelse efter ønske og behov. Du løfter den strategiske ledelse af Israelsmissionens i fællesskab med et engageret landsstyre.

Som generalsekretær kommer du til at få en central og meget spændende rolle både nationalt og internationalt som repræsentant, visionsbærer og fortaler for Israelsmissionen. Dit daglige arbejdssted er Israelsmissionens sekretariat på TORVET i Aarhus, men der vil også være opgaver i ind- og udland i forbindelse med forkyndertjeneste og deltagelse i møder og konferencer. Der må påregnes arbejde på aftner og i weekender.

Læs mere om Israelsmissionens profil og prioriteringer her.

Aflønning tager udgangspunkt i folkekirkens aflønning af præster.

Ansøgning

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Israelsmissionens næstformand Heinrich Pedersen, mobil: 5126 9530, e-mail: hwpe@km.dk  eller generalsekretær Bodil Skjøtt, tlf: 7356 1271, mobil: 2371 8264, e-mail: general@israel.dk.

Ansøgningsfrist: 15. august 2017

Ansættelsessamtaler afholdes d. 21. og 24. august 2017

Ansøgning, cv, dokumentation for højest afsluttede uddannelse samt eventuelle udtalelser sendes via mail som ét samlet pdf-dokument til næstformand Heinrich Pedersen. Ansøgere modtager mailbekræftelse for modtagelse af ansøgningen.

Læs mere om Israelsmissionen på deres hjemmeside her